… sådan føltes det i hvert fald, da min kæreste og jeg var ude for at få frokost i Krabi i Thailand. Vi var sultne og udmattede efter at have gået milevidt i den bagende hede – eller vi havde gået ca 1 km langs stranden. Men når man er sulten og varm, kan det altså godt føles meget langt.
En god start
Vi fandt et sted, hvor der duftede lækkert, og der sad lokale thai’ere og spiste – det må være et godt tegn. Vi gik ind, og blev budt velkommen af thaimama, som gav os et menukort, hvor kun en del af det var oversat til engelsk.
Da thai-mama kommer ned for at tage vores bestilling, spørger jeg om hvad hun anbefaler. Hun kigger meget forstående på mig og svarer “yeees yeeees” mens hun vender det enkeltsidede menukort et par gange. Jeg forsøger igen at spørge hvad hun anbefaler, og en dejavu-lignende situation opstår. Jeg erkender at sprogbarrieren forhindrer mig i at høre hendes anbefalinger, og jeg må finde noget fra menukortet.
“Noooo noooo”
Vi kigger det igennem, og flere af retterne taler til mit nysgerrige madhjerte, og jeg starter med at vælge ‘grillet oksetunge’. “Noooo noooo” dette måtte jeg da bestemt ikke få, da hun mente at det enten var for stærkt, eller at jeg ikke ville kunne lide det eller noget. Nå men så må jeg jo prøve igen. Jeg peger så på den grillede catfish, og endnu engang får jeg en dejavu-oplevelse; “Noooo noooo” da jeg bestemt heller ikke må få det. Gad vide om jeg ser meget kræsen ud?
Thai-mama konkluderer at det er bedst at jeg kommer med op i køkkenet, så jeg kan se, hvad hun synes jeg må få, og vi finder noget grillet kylling som vi så bestiller. Næste spørgsmål lyder så på hvad vi vil have at drikke, og Mikkel og jeg kunne godt drikke en øl. Vi spørger om det kan lade sig gøre, og dette er intet problem. Hun spørger så om vi vil have en stor eller en lille. Mikkel bestiller en stor, og jeg bestiller en lille. Hertil får jeg så den samme reaktion, som lidt har forfulgt mig frokosten igennem; “Noooo noooo”, hvilket er en smule overraskende, da hun jo selv spurgte om vi ville have en stor eller en lille.
Jeg måtte også tage en stor øl, hvilket jo egentlig ikke var helt så dumt. Den stegte kylling med sticky rice til smagte forrygende, og hele måltidet kostede kun 290 baht ( ca 55 kr) for 2 personer, og vi havde det sjovt, hvilket er det vigtigste.
