Jeg ser ikke mig selv som en blogger. Når jeg tænker på bloggere, tænker jeg på dem, der inspirerer mig, som rockpaperdresses, eller emilysalomon. To piger, der i mine øjne synes at leve nogle spændende liv, altid ser enormt godt ud, og altid har noget spændende og top relevant på hjertet, som de deler på bloggen… Sådan ser jeg ikke mig selv. Jeg har perioder, hvor min hverdag tager over, og alt kører i ring; stå op…arbejde… hjem… i seng…, og så forfra igen. Jeg spiser ikke altid delikat, eksotisk mad og jeg render ikke altid rundt lækre sommerkjoler, eller moderigtige jeans – for at være ærlig, hvilket jeg jo gerne vil være, så sidder jeg pt. i en blød gammel morgenkåbe med fedtet hår sat op i en knold, og aftensmaden bestod af 2 forskellige supper fra fryseren, som bare blev blandet sammen, og noget hvidløgsflute… I know, not so cool…

En laaang opstart

Jeg havde en rigtig lang opstart på min blog. Jeg brugte timer efter timer, og dage efter dage på at tænke, planlægge, overveje hvad bloggen skulle hedde, hvordan den skulle være være, se ud og omhandle. Og midt i alt det ombestemte jeg mig op til flere gange, om jeg overhoved ville starte en blog. For hvorfor skulle nogen være interesserede i at læse om mig? – jeg lever jo ikke et glamourøst bloggerliv. Jeg havde det som om, der pludselig lå et kæmpe pres på mine skuldre for noget, jeg ikke engang havde startet. Og det er netop derfor jeg IKKE vil være blogger:

10 gode grunde til IKKE at starte en blog:

1. Du lægger private billeder og tanker ud til fri fortolkning for fremmede
  Selvfølgelig styrer man selv, hvad man lægger ud af billeder og tekst, men jeg er af den overbevisning om at man får mest ud af sin blog, hvis man giver læserne noget af sig selv.
2. Du bliver endnu mere afhængig af din telefon
  Det her er et af de punkter, jeg nok aldrig helt lærer. Jeg oplever så mange smukke fine ting i hverdagen, men fordi jeg nyder virkeligheden, glemmer jeg nogle gange lige at få et billede af det. Men det tror jeg nu er ganske sundt.
3. Tiden forsvinder for næsen af dig
  Der er selvfølgelig ingen krav for, hvor meget tid man skal bruge på sin blog, men hvis man gerne vil have en aktiv blog, tager det en del tid. Jeg vil slet ikke komme ind på mængden af tid, jeg har brugt på at sætte bloggen op (og jeg er endda ikke nybegynder i at bygge hjemmesider). Men udover det, så er det enormt tidskrævende at få ideer til blogindlæg, få dem skrevet, finde billeder dertil, og så lige læse indlægget igennem igen, for at sikre at det giver mening.
4. Du bliver nok ikke rig af det
  Der er rigtig mange, der starter en blog i dag. Og der er rigtig mange, der gør det for at tjene penge – måske fordi de har fået muligheden efter at have deltaget på tv?? Selvfølgelig er der nogle der kan leve af det, og hvor er det fedt for dem, men man må endelig ikke glemme, hvor mange hårde arbejdstimer, og sikkert også frustrationer og forhindringer, de har måtte igennem, for at nå dertil. Det jeg kan se, går igen som en rød tråd hos samtlige af mine yndlingsbloggere, er at det virker til at de reelt har noget at dele, og at de ikke har startet en blog for at tjene penge. At det så er endt ud på den måde, er så sejt gået af dem. Men grundlaget har været for deres egen skyld.
5. Du er ikke den eneste
  Som nævnt i forrige punkt, er der rigtig mange, der blogger, og ikke nok med det, er der helt sikkert også en del, der vælger at blogge om præcis det samme som du overvejer. Og den er stensikker, hvis man vælger noget så bredt, som en livsstilsblog, som jeg har gjort. Hvis man researcher lidt om hvad der skal til for at starte en succesfuld blog, man kan tjene penge på, er der mange, der anbefaler, at man skal vælge et nieche-område at blogge om. Og det er nok også en rigtig god ide, men jeg gør ikke det her for at tjene penge, men fordi jeg synes det er sjovt, så derfor blev det et vindue til mit liv i stedet.
6. Du skal altid være klar til blogbilleder
  Du ved aldrig, hvornår der opstår en situation, der er bloggen, eller de sociale medier værdig, så derfor skal du altid være stylet til et lækkert blog-billede. Medmindre man selvfølgelig laver omdrejningspunktet i sin blog om at det er okay at være lidt uperfekt… Smart ikke? 😀
7. Du vil mangle hukommelsesplads på telefonen
  Man tager mange billeder – rigtig mange billeder, og hvis man som jeg, ikke er den bedste til at huske at slette de mange billeder igen, så begynder det pludselig at knibe med pladsen. Nogle gange må jeg tage mig selv i nakken, og lave en stor udsortering i mine billeder på telefonen, men opgaven virker bare såååå uoverskuelig, når der nu er så mange billeder!
8. Du skal til at tænke over tingene
  Ej, det er selvfølgelig ikke en dårlig ting, men det kan godt være lidt udmattende nogle gange faktisk. For at kunne skrive et godt indlæg, og for at kunne finde ud af at sætte ord på tingene, kræver det, at man reflekterer over, situationen, og mærker efter, hvad man egentlig føler inderst inde. Men selvom det godt kan være krævende, så har det på en eller anden måde en terapeutisk virkning på mig.
9. Du møder frustrationer og skriveblokade
  Nogle dage er jeg fuld af ideer til blogindlæg, og i mit hovede kan jeg nærmest høre blogindlægget udforme sig. Når jeg så kommer hjem, og sætter mig ved computeren, er det bare som om der går en klap ned. Jeg kan slet ikke finde på noget at skrive, og jeg synes alle de blog-ideer jeg har fået er dumme, og det hele er virkelig frustrerende. Jeg kan ikke tvinge min hjerne til at finde på noget at skrive, så nogle gange må jeg bare erkende, at det ikke nytter, men så efter noget tid falder tingene igen på plads i mit hovede, og fingrene begynder nærmest at skrive ordene af sig selv.
10. Dine venner kommer til at ryste på hovedet over dig…
  … fordi du altid liiiiige skal have et billede af maden fra 12 vinkler, inden i må røre den, mens hun sidder og er drøn-sulten. Og fordi hun altid lige får stukket telefonen i hånden, mens du griner til kameraet, og tænker over dit næste blogindlæg. Og hvis i sidder og er fordybet i en god snak, kan det være, du lige finder din lille kinabog frem, for de guldkorn i kommer frem til i jeres snak, skal jo liiiige skrives ned.

Et vindue til min hverdag

Jeg kunne dog ikke slippe tanken om at starte en blog alligevel, og til sidst kom jeg frem til, at det ikke var noget jeg skulle gøre for andre, men for mig selv. Der var ikke nogle regler jeg skulle følge, for det er jo netop det; Jeg er ikke tilnærmelsesvis perfekt, men jeg er mig selv, og jeg er lykkelig i det liv jeg har, og det er det jeg gerne vil dele på min blog. Et vindue til en helt almindelig uperfekt hverdag, som jeg elsker.

Stilhed før flyttestorm? – not so much!

For ca 3 måneder siden købte Mikkel og jeg drømmehuset. Vi har begge været SÅ klar til at flytte lidt væk fra byen, have egen have, og bare nyde naturen. Derfor har de 3 måneder vi har skulle vente virket som en evighed! I mit hovede har dette været en oplagt mulighed for at have god tid til at få styr på alt det praktiske, ryddet ud i alle vores ting, pakke grundigt ned og sortere en masse ting, og på den måde være helt klar til den store flyttedag..

Well.. Nu er det aftenen inden, og der er OVERHOVED ikke styr på noget synes jeg. Det er særligt i disse situationer, hvor det bliver klart hvor forskellige Mikkel og jeg er. Jeg aner ikke hvad det er han ser gennem hans øjne, men jeg ville da ønske jeg så det samme. Ifølge ham, er der totalt styr på det, og det hele er tip top klart til at vi rykker over. Det jeg ser er rod, rod og atter rod. – Kan vi ikke bytte syn engang imellem tak?

Det her flyttehejs har slet ikke været en dans på roser. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men jeg havde da i hvert fald ikke forventet at det ville være sådan her. Alle formaliteterne har været dybt forvirrende, og jeg har nærmest ikke fattet hvad der er foregået mellem bank, mægler, advokat, forsikringer mv, men på mirakuløs vis (og med stor hjælp fra Mikkel) er det kommet på plads.

Hvor kommer alle de ting fra?

Men tilbage til rodet… Det er ikke fordi vi ikke har pakket, for det har vi, og vi har rykket 18 flyttekasser (18!!!!!) hjem til mine forældre til opbevaring. Dog virker det som om at lejligheden stadig er lige så fyldt, og flyttekasserne er altså ved at svinde ind. Der har været nogle ting, vi selvfølgelig ikke har kunnet pakke ned flere uger før, da vi jo bruger dem i hverdagen, men på en eller anden måde, havde jeg bare forestillet mig, at de sidste ting i dag ville være pakket ned i 3-4 flyttekasser, tæppet rullet sammen, en tom ren lejlighed, og helt flytteklar. Det ville have været det perfekte scenarie. Dog er der sket det, som der ofte sker, nemlig at tingene ikke udarter sig på den perfekte måde, som jeg havde set det i mit hovede. Og det er enormt svært at acceptere. Lejligheden er et stort støvet rod – hvor kommer alt det støv fra? – Man skulle næsten tro, at jeg nogle gange ikke har gidet støvsuge heeelt inde i hjørnerne under sofaen..

En ting, der har overrasket mig er hvor mange ting vi egentlig har. Ting, som vi slet ikke bruger. Og det værste er, at da vi skulle rydde ud i det, var det enormt svært at smide ting ud, for det er jo ikke ting, der er i stykker, og det kan jo være, at man skal bruge dem?? – det gør det altså heller ikke nemmere, at jeg bor sammen med en vidunderlig mand, der bestemt ikke er indstillet på at smide ting ud, for “Det vil da være sjovt at have om 10 år” eller “ej, det kan da godt være vi kan bruge den” – Jeg sidder bogstaveligt talt og ruller med øjnene lige

Virkeligheden er altså et rod

Der er en forventning fra alle om at de her dage skal være lutter glæde, men selvom vi er spændte og glæder os, så synes jeg nu bare at det har været stressende og helt uoverskueligt; og den kæmpe bunke flytterod midt på mit gulv gør det altså ikke bedre. Jeg havde lidt set, at jeg skulle poste et billede på bloggen af mig siddende i en tom lejlighed oven på en af de sidste flyttekasser, med et smil på læben, men sorry guys.. Det kan I ikke få. I må nøjes med et støvet kaotisk rodebillede og en stressbums på kinden, for det er nu engang hvad virkeligheden byder på.

Ej, men planen er helt bestemt at jeg skal få ryddet ud i det, når vi så begynder at pakke ud – det er jeg nødt til (kryds fingre for mig).

Men jeg kan ikke gøre mere nu (læs: jeg orker ikke gøre mere), så nu må jeg bare krydse fingre for, at det hele kommer til at gå så nemt i morgen som Mikkel påstår.

– Åh, hvor jeg dog glæder mig til at få de nøgler!!!