Stilhed før flyttestorm? – not so much!

For ca 3 måneder siden købte Mikkel og jeg drømmehuset. Vi har begge været SÅ klar til at flytte lidt væk fra byen, have egen have, og bare nyde naturen. Derfor har de 3 måneder vi har skulle vente virket som en evighed! I mit hovede har dette været en oplagt mulighed for at have god tid til at få styr på alt det praktiske, ryddet ud i alle vores ting, pakke grundigt ned og sortere en masse ting, og på den måde være helt klar til den store flyttedag..

Well.. Nu er det aftenen inden, og der er OVERHOVED ikke styr på noget synes jeg. Det er særligt i disse situationer, hvor det bliver klart hvor forskellige Mikkel og jeg er. Jeg aner ikke hvad det er han ser gennem hans øjne, men jeg ville da ønske jeg så det samme. Ifølge ham, er der totalt styr på det, og det hele er tip top klart til at vi rykker over. Det jeg ser er rod, rod og atter rod. – Kan vi ikke bytte syn engang imellem tak?

Det her flyttehejs har slet ikke været en dans på roser. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men jeg havde da i hvert fald ikke forventet at det ville være sådan her. Alle formaliteterne har været dybt forvirrende, og jeg har nærmest ikke fattet hvad der er foregået mellem bank, mægler, advokat, forsikringer mv, men på mirakuløs vis (og med stor hjælp fra Mikkel) er det kommet på plads.

Hvor kommer alle de ting fra?

Men tilbage til rodet… Det er ikke fordi vi ikke har pakket, for det har vi, og vi har rykket 18 flyttekasser (18!!!!!) hjem til mine forældre til opbevaring. Dog virker det som om at lejligheden stadig er lige så fyldt, og flyttekasserne er altså ved at svinde ind. Der har været nogle ting, vi selvfølgelig ikke har kunnet pakke ned flere uger før, da vi jo bruger dem i hverdagen, men på en eller anden måde, havde jeg bare forestillet mig, at de sidste ting i dag ville være pakket ned i 3-4 flyttekasser, tæppet rullet sammen, en tom ren lejlighed, og helt flytteklar. Det ville have været det perfekte scenarie. Dog er der sket det, som der ofte sker, nemlig at tingene ikke udarter sig på den perfekte måde, som jeg havde set det i mit hovede. Og det er enormt svært at acceptere. Lejligheden er et stort støvet rod – hvor kommer alt det støv fra? – Man skulle næsten tro, at jeg nogle gange ikke har gidet støvsuge heeelt inde i hjørnerne under sofaen..

En ting, der har overrasket mig er hvor mange ting vi egentlig har. Ting, som vi slet ikke bruger. Og det værste er, at da vi skulle rydde ud i det, var det enormt svært at smide ting ud, for det er jo ikke ting, der er i stykker, og det kan jo være, at man skal bruge dem?? – det gør det altså heller ikke nemmere, at jeg bor sammen med en vidunderlig mand, der bestemt ikke er indstillet på at smide ting ud, for “Det vil da være sjovt at have om 10 år” eller “ej, det kan da godt være vi kan bruge den” – Jeg sidder bogstaveligt talt og ruller med øjnene lige

Virkeligheden er altså et rod

Der er en forventning fra alle om at de her dage skal være lutter glæde, men selvom vi er spændte og glæder os, så synes jeg nu bare at det har været stressende og helt uoverskueligt; og den kæmpe bunke flytterod midt på mit gulv gør det altså ikke bedre. Jeg havde lidt set, at jeg skulle poste et billede på bloggen af mig siddende i en tom lejlighed oven på en af de sidste flyttekasser, med et smil på læben, men sorry guys.. Det kan I ikke få. I må nøjes med et støvet kaotisk rodebillede og en stressbums på kinden, for det er nu engang hvad virkeligheden byder på.

Ej, men planen er helt bestemt at jeg skal få ryddet ud i det, når vi så begynder at pakke ud – det er jeg nødt til (kryds fingre for mig).

Men jeg kan ikke gøre mere nu (læs: jeg orker ikke gøre mere), så nu må jeg bare krydse fingre for, at det hele kommer til at gå så nemt i morgen som Mikkel påstår.

– Åh, hvor jeg dog glæder mig til at få de nøgler!!!